mandag den 1. oktober 2012

Pink Princess Tea Birthday party og første indlæg...

Velkommen ind i mit lyserøde univers.



Så har jeg endelig taget skridtet, eller springet, nærmere sagt. Jeg har i over 1 år ville starte min egen blog, men modet, tiden og egne tanker har stået i min vej. Jeg er daglig besøgende i den store blog-verden og følger blogs i USA, Sverige, Englang og selvfølgelig også Danmark. Jeg ELSKER at stå i et køkken, at bage, kokkerere og være kreativ. Som bloggens navn afspejler er jeg vild med pink og lyserød, jeg er en prinsesse og elsker alt der hører med. Men mere om mine prinsesse feticher en anden gang ;-)

Jeg holdt for et par uger siden mit første tea party, med prinsesse tema. Det var inspireret af min kærlighed til det lyserøde univers og med hjælp fra Pinterest fik jeg masser af inspiration fra rundt omkring i verden.
Det blev en succes!! Kagerne, maden og pynten var fantastisk. Alt spillede bare og jeg var lykkelig, dagen var en jeg aldrig glemmer.

Her følger så billeder fra de mange dejlige kager og maden. Opskrifterne finder du nederst.



Det smukt pyntede bord.





Glade mig og det smukke kagebord.


Pink cupcake og macaroon'en.



Den vellykkede kage!


Og her kommer opskrifterne  på de forskellige kager, tærter, sandwich og lemonade.


Sand kage, 3 lags
(med inspiration fra bakingdom)

Til 2 20cm forme, eller 3 mindre runde som mig.

Ingredienser: 
4 æg, rumtemperatur
1/2 cup mælk
2 tsk vaniljeekstrakt
260 gr mel
300 gr sukker
2 tsk bagepulver
3/4 tsk salt (udelades hvis du bruger saltet smør)
240 gr usaltet smør (jeg brugte saltet smør og undlod derfor saltet)
Evt. frugt eller gele farve. Jeg farvede min kage i 3 forskellige farver med Wiltons gelefarver: Pink Rosa, Violet Violeta og Sky Blue Celeste.

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen 175 grader (jeg bruger varmluft) og smør formene og for den evt. med bagepapir. 

I en mindre skål med høje kanter, rær æg, mælk og vaniljeekstrakt sammen. Sæt det til siden.
I en stor skål (jeg rørte mit i min Kitchenaid og brugte piskeriset, der kan også bruges en håndmixer), rør mel, sukker, bagepulver og salt og rør det godt sammen. Pisk nu smøret, på lav hastighed, i et stykke af gangen, indtil at dejen virker sandet og smøret er rørt godt i. 
Tilsæt nu halvdelen af æggeblandingen og pisk ved lav hastighed til det er inkorporeret. Pisk nu på medium-høj hastighed til dejen er luftig. Tilsæt nu den sidste æg blanding ved lav hastighed, afslutningsvis pisk i ca. 30 sekunder på høj hastighed. 

Jeg fordelte nu dejen i 3 skåle og tilføjede gelefarverne. Note* Til næste gang ved jeg nu at der skal mindre sky blue i for at få en lidt "lettere" farve, for at holde den i det lidt lysere univers.

Efter farverne er tilføjet, eller hvis ikke, så fordel dejen i de forberedte forme.
Sæt dem i ovnen og bag dem i ca. 35-40 minutter ( Alt efter din ovn- tjek første gang med en tandstik eller blomsterpind efter 25 min.) 
De skal afkøle før dekoration. * Jeg bagte mine dagen inden de skulle bruges.






Frosting 
(med inspiration fra bakingdom)


Ingredienser:
226 gr smør (gerne usaltet)
500 gr puddersukker/flormelis
1/4 salt (tilsæt ikke hvis du bruger saltet smør)
2-4 spsk fløde (med så høj fedt procent som mulig)
2 tsk vanilje ekstrakt
Gele- eller frugtfarve, jeg brugte Wiltons gelefarver: Pink Rosa og Violet Violeta.

Fremgangsmåde: I en stor skål, (jeg rørte mit i min Kitchenaid og brugte piskeriset, der kan også bruges en håndmixer) pisk smøret på høj hastighed i 30 sek - 1 minut. Tilsæt puddersukker og salt og pisk ved mellem hastighed til det er kombineret. Tilføj nu 1 spsk fløde og pisk på høj hastighed i 3 - 4 minutter indtil frostingen er let og luftig. Hvis du synes at frostingen er for tyk så tilføj 1/2 spsk fløde af gangen indtil den rette konsistens. Jeg brugte 3 spsk, og kunne godt have tilføjet 1 til.
Rør nu vanilje i og efterfølgende den ønskede farve i. * Jeg delte frostingen op i 3 skåle, da jeg skulle bruge hvid, lyserød og lilla frosting.

For at samle kagen skal bundende først skæres til.
(Desværre har jeg ingen billeder denne gang, da tingene gik lidt stærkt på dagen.)
Køb eventuelt en kage skærer, også kaldet cake leveler eller brug en almindelig køkkenkniv.
Skær de brune kanter og top og bund af kagerne så man kan se farven på kagen.

Herefter lægges første kage på den valgte overflade, jeg brugte en kage opsats, og smør et lag frosting på siderne og ovenpå som dækker. Læg nu næste kage på og gentag påsmøring af frosting, det samme gøres med sidste lag. Sørg for at frostingen dækker hele kagen og smør den ens ud.
Jeg brugte "ske teknikken" som jeg har lært her, til at pynte kagen. Det var min første gang og jeg havde desværre lidt travlt, så det blev til "store klatter".

Du skal bruge:

Frosting i ønskede farver, jeg brugte lyserød og lilla.
Sprøjtepose i stof eller plastik, eller som jeg almindelige fryseposer (vil anbefale en sprøjtepose, da det andet er lidt bøvlet)
En lige tylle
små plastikskeer

Lav nu en prik (jo mindre jo pænere - mine blev ret store ;) ) på kagen i den ønskede farve og brug bagsiden af skeen til at "tvære" prikken ud med. Lav nu en prik med næste farve for enden af den udtværede første prik og gentag ske teknikken. Og nu skal dette bare gentages hele vejen rundt om kagen.

                                           ______________________________________


Pink princess glitter cupcakes
(med inspiration fra Bakingdom)
12 stk

Ingredienser: 
200 gr mel
100 gr sukker
1 1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt (tilsæt ikke, hvis der bruges saltet smør)
113 gr smør, gerne usaltet
113 gr creme fraiche
2 æg
1 tsk vaniljeekstrakt
Gele farve, Wiltons Pink Rosa.


Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 175 grader. Sæt muffinforme klar, eller for en muffinpande med forme.

I en stor skål, eller skålen fra en Kitchenaid, kombiner mel, sukker, bagepulver og salt. Tilsæt smør, creme fraiche, æg og vanilje og pisk indtil dejen er glat. Skrab skålen, og sørg for at der ikke er striber af mel i dejen (dejen må ikke over-piskes).
Jeg delte dejen op i to skåle og tilføjede gelefarven, i den ene meget og i den anden mindre, for at skabe to forskellige lyserøde farver. Vend så dejen forsigtigt sammen uden at blande farverne for meget sammen.
Pladser nu to spiseskefulde dej i hver af papir form i den forberedte pande.
Bages i 18 til 22 minutter, indtil en tandstikker indsat i midten kommer ren ud. Stil dem på en rist til fuldstændigt afkølede.






Her ses de to forskellige farver i dejen, lyserød og pink.




Pink Frosting 
(med inspiration fra bakingdom)

*Jeg brugte halvdelen til cupcakes'ene og resten til ovenstående kage.

Ingredienser:
226 gr smør (gerne usaltet)
500 gr puddersukker/flormelis
1/4 salt (tilsæt ikke hvis du bruger saltet smør)
2-4 spsk fløde (med så høj fedt procent som mulig)
2 tsk vanilje ekstrakt

Følg samme teknik som frosting til kagen.
Jeg rørte frostingen med Wiltons Pink Rosa.

Jeg lavede også en chokolade frosting.

Chokolade frosting

Ingredienser:
2 dl flormelis
1 dl kakao
70 gr smør
0,4 dl mælk
vaniljeekstrakt

Fremgangsmåde: Pisk flormelis og kakao sammen, og tilføj smør et stykke ad gangen til det virker sandet. Tilføj herefter mæken mens du pisker på lav hastighed til frostingen er glat og ens. Tilføj vanilje og pisk på høj hastighed til frostingen er luftig og let.

* Jeg brugte ca. halvdelen af chokolade frostingen på cupcakes'ene og resten til mine macaroons.

For at samle cupcakes'ene:

Cupcakes
Lyserød frosting
Choko frosting
Rainbow Dust, spiseligt glimmer i farven, Starlight Lunar Lilac.

Smør et lag chokolade frosting på cupcaken og jævn laget ud. Fyld nu en sprøjtepose, brug en stjerneformet tylle, med den lyserøde frosting og sprøjt små "tårne" af frosting på hver cupcake. Drys herefter glimmer på.



__________________________________________





Macaroons

(med hjælp og inspiration fra bubbleandsweet)


Ca. 20 fyldte macaroons.

Ingredienser:

190 gr mandelmel (jeg malte mit eget i en kaffekværn - Pas på ikke at over-male)
190 gr puddersukker

48 gram vand
140 gram æggehvider , delt i 2, så 2 x 70 gr (Jeg brugte pastoeriserede, da jeg havde dem liggende)
Gele farve, jeg brugte Wiltons pink rosa

Fremgangsmåde:

Jeg har brugt mange timer på nettet på at læse omkring mystikken om macaroons, er det nu så svært at lykkedes. Jeg fandt denne guide og holdt mig til den. 
Og det lykkedes meget godt for en første gang. - Jeg havde lidt problemer med størrelsen og bagetiden, så jeg vil anbefale at man tegner størrelsen op på bagepapiret hvis man, som jeg, ikke er så god til at vurdere det. De skal være 3,5 cm i diameter og have en afstand på 2 cm imellem hver.

 Når de er færdige skal de slippe bagepapiret hvis du forsøger at løfte dem. Hvis de ikke gør, skal de have længere tid. Jeg brugte  et elektronisk stegetermometer, da jeg ikke havde et kogetermometer på hånden. 
Når jeg næste gang skal igang, vil jeg forsøge at lave min egen guide, men indtil videre så følg denne


Jeg læste mig frem til at macaroons er bedre efter at have stået et par dage, så jeg opbevarede mine i en kagedåse til dagen efter og fyldte dem så med ovenstående chokolade frosting.


Kan kun sige, PRØV AT LAVE DEM. Så svært er det ikke og de er hammer lækre!!



                                            ____________________________________________





Marengs Kys / Kyskager
(inspiration fundet på nettet, husker desværre ikke præcis hvorfra)


Ingredienser:
4 æggehvider, jeg brugte pastoeriserede 
225 gr. sukker 
Gele farve, Wiltons Pink Rosa
Mørk eller hvid chokolade hakket i små stykker 

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 175 grader. Læg bagepapir på to bageplader.

Placer chokolade stykker omkring på den ene bageplade, ca. 3 cm. fra hinanden. 

I en skål (som tåler varme), pisk æggehviderne og sukker sammen. Sæt skålen i en gryde fyldt med et par cm af svagt kogende vand ved medium varme. Pisk blandingen konstant, men forsigtigt, indtil sukkeret er opløst, i ca. 10 minutter. 
Hæld blandingen over i skålen fra din standmixer (hvis du ikke bruger en stand mixer, bare fjern skålen fra varmen og brug en håndmixer), og pisk blandingen ved høj hastighed indtil der formes stive toppe.

Vend forsigtigt gelefarven i, hvis du vil have dem farvede. Jeg beholdt nogle hvide, hældte en smule farve i til lyserøde og mere farve i til sidst så de blev pink, så endte op med 3 forskellige.

Brug en sprøjtepose med en stjerne tylle, fyld med marengsen og sæt små stjerneformede toppe på bagepladen. På pladen med chokoladen, så sættes marengstoppe ovenpå hvert stykke chokolade.


Bag kyskagerne indtil de er sprøde og slipper bunde, i ca. 1 time 45 minutter til 2 timer. (Alt efter ovn) 

De må ikke blive brune. Afkøl på rist.


De har den helt rigtige lækre gooeyness indeni. Mums!

                                    ____________________________________________




Sandwiches (ses midt i billedet til højre)


Ingredienser:

1 pakke grov sandwich

Fyld 1:

4 hårdkogte æg
2 spsk mayonaise
3 spsk creme fraice
1 lille bakke karse
salt og peber


Fremgangsmåde:
Hak æggene groft og bland dem med de øvrige ingredienser. Smag til med salgt og peber. 

Fyld 2: 
1/4 pakke smøreost
1/2 Agurk

Fremgangsmåde:
Skær agurken i papirtynde skiver.
Skær skorpen af sandwich brødet. 
Fordel æggeblandingen på halvdelen af brødet og læg et stykke brød ovenpå, halver på skrå.
På halvdelen af af resten af brødet, smør et lagt smøreost og læg agurkeskiver ovenpå, halver på skrå.



Små hånd tærter (ses yderst til højre)

(opskrift fra goboldwithbutter)

Ca. 15 tærter

Ingredienser:
2 cups mel 
226 gr smør, koldt og skåret i små stykker, gerne usaltet
½ tsk salt (undlad hvis smøret er saltet)
½ tsk sukker
4-5 spsk vand
1 pakke skinke i tern eller strimler (der bruges ca. halvdelen)
1 pose cheddar i strimler (der bruges ca. halvdelen)
1 æg, pisket
havsalt flager

Fremgangsmåde: I en kitchenaid udstyret med den flade paddel, rør mel, smør, salt og sukker, indtil smørret ligner små ærter og dejen er sandet. Tilsæt vand og rør indtil dejen begynder at formes og bliver til en kugle. Vend ud på et meldrysset bord og form 2 kugler som rulles flade.. Dæk i plastfolie og opbevar i køleskab i 1 time.

Forvarm ovnen til 225 grader, varmluft. 
Rul dejen ud i 2 cm tykkelse og tryk dejen ud, ca. 12 cm med en en kop eller kagecutter. Læg på hvert stykke dej,  1 ½ spsk skinke og 2 spsk ost. Børst kanterne let med pisket æg og fold over så de bliver til halvmåner. Tryk kanten sammen med en gaffel.
Placer tærter på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med æg, strø med havsalt og stik nogle huller med gaflen. Bages i 10 minutter eller indtil skorpen er gylden.


Oreo Cookie kugler (forrest)
(fra kraftfoods)

Ingredienser:
3/4 pakke smøreost, stuetemperatur
1 rulle oreo kiks
ca. 100 gr mørk chokolade
Pynt: glimmer, små skumfiduser

Fremgangsmåde: Knus oreo kiksene i en skål, (jeg brugte en kødhammer) og bland smøreosten i til en jævn masse. Rul dem i kugler af ca. 4 cm. størrelse og sæt på køl i 1 time.
Smelt chokolade over vandbad og dyp kuglerne heri. Sæt dem på bagepapir og pynt. Jeg pyntede mine med glimmer og små skumfiduser. Sæt på køl til chokoladen er stivnet.


                                                __________________________________



Pink Limonade ( i baggrunden)
( fra bakingdom )

Ingredienser:
Til puréen, (nok til 2 gange limonade opskriften)
1 pose frosne hindbær, eller anden type bær. (Jeg skoldede mine hindbær)
100 gr sukker
2 spsk frisk citronsaft

Fremgangsmåde:
Placer bærenne i en foodprocesser, eller en høj skål og bruge en stavblender og blend til du har ensartet puré. Tryk de purerede bær gennem en finmasket si og kasser frøene. I en stor skål, rør puréen, citronsaften og sukkeret sammen. Opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 10 dage. 



Til Limonaden:

Ingredienser: 1 cup frisk citronsaft (ca. 3 citroner)
200 gr sukker
5 cups / jeg brugte 8 koldt vand
1 cup puré


Fremgangsmåde:
Kombiner citronsaft og sukker i en stor skål eller kande og rør indtil sukkeret er opløst. Tilsæt koldt vand og puré og rør godt. Pynt med friske citronskiver (øko) og bær, hvis det ønskes. Serveres afkølet. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar