fredag den 30. august 2013

Solbærmarmelade sødet med Æblesaft

Jeg er altid på jagt efter nye muligheder for at forsøde tilværelsen uden sukker :-)

Heldigvis findes der indenfor marmelade genren, det helt fantastiske produkt St. Dalfour, som er sødet koncentreret frugtsaft. Super lækkert, meeen, hvad nu hvis jeg gerne vil lave min egen? Vi har tre store solbærbuske og de dejlige bær skal jo ikke gå til spilde.

Jeg søgte længe på nettet efter inspiration, men kunne ikke rigtig finde hvad jeg søgte efter. Nå.
Så jeg sprang ud i det, - og resultatet blev fremragende. Lækker frisk & syrlig-sød solbærmarmelade. Mums.

Det er en nem, men tidskrævende metode. Men jeg lover dig at det er det hele værd.

Husk altid at bruge økologiske bær når du sylter.

Samme teknik kan selvfølgelig også bruges med andre typer bær :-)


Solbærmarmelade sødet med æblesaft

Solbærmarmelade sødet med Æblesaft
Ca. 900 gr. færdig marmelade
arbejdstid: 2-3 timer

Ingredienser:

800 gr. øko rensede solbær
2 liter ren øko æblesaft fra koncentrat
saft fra 1 øko citron
evt. øko æblepektin (kan købes i de fleste helsebutikker)

sylteglas
evt. atamon


Fremgangsmåde:

  1. Æblesaften hældes i en tykbundet gryde, det skal små-koge i ca. 2 timer, indtil du har en tyk sirup. Rør af og til.
  2. Skyl dine glas med kogende vand, også lågene (i en gryde overhæld med kogende vand). Skyl evt. med Atamon og så igen med vand. (Hvis du ikke bruger atamon, vil holdbarheden muligvis være kortere)
  3. Kog dine rensede bær op i en stor gryde. Hæld saften i, tilføj den indkogte æblesirup. Kog op igen.
  4. Marmeladen vil være til den flydende side, (dog tykner siruppen den ganske fint) hvis du ikke bryder dig om det, kan du tilsætte æblepektin efter anvisning på pakken.
  5. Hæld på glas og lad dem køle ned. De skal stå køligt og mørkt. Skal opbevares på køl efter åbning og spises indenfor 1 måned.

Lækker & skøn hjemmelavet marmelade, som med god samvittighed kan komme på brødet, på pandekagerne, kagen eller i smoothien. 



onsdag den 28. august 2013

Paleo Squashkage & muffins

For 2 uger siden delte jeg opskriften på Paleo Chokolade Kage her på bloggen..
Fordi den var så god og skabte så meget begejstring, valgte jeg at trylle videre med den.

Min mor nogle fantastisk lækre Squash i haven, så selvfølgelig skulle det blive til en Squashkage og til nogle muffins med en lækker choko/nødde frosting :-)


Squashkage
(inspiration fra paleospirit)
1 stor springform eller 18 muffins

Ingredienser:
12 dadler
1 mellem moden banan
3 æg
60 gr. kokosolie
2 spsk. kanel
1/2 spsk. stødt ingefær eller frisk revet
1/2 spsk. stødt allehånde eller nelliker
60 gr. fint kokosmel
30 gr. nøddemel
1 tsk. natron
1/2 tsk. salt
300 gr. squash


Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 °C

  1. Hvis dit kokosmel er groft, kør det igennem i blenderen så det bliver fint.
  2. Blend dadler, banan og æg til en jævn masse. 
  3. Rør mel sammen med krydderier, salt og natron.
  4. Riv squash'en, pres væden ud af den. F.eks. i et sigte.
  5. Rør daddelmassen og olien i melblandingen, rør det godt sammen.
  6. Hæld massen i en springform beklædt med bagepapir, eller i muffinforme.
  7. Bag kagen i 35 minutter og muffin i 30 minutter. (Tjek med et grilspyd el. lign om de er færdige) Dæk dem eventuelt over med sølvpapir hvis de bliver for mørke.




Chokolade/nødde frosting
Nok til 18 muffins

Ingredienser:
65 gr. paranødder
75 gr. hasselnødder
130 gr. dadler
3 spsk. ren kakao
1 knsp. vanilje


Fremgangsmåde:

  1. Læg nødderne og dadlerne i blød i vand natten over.
  2. Blend nødderne og dadler til en jævn masse.
  3. Tilføj kakao og blend godt.
  4. Hvis frostingen er for "tør" tilføj 1 spsk. vand af gangen, indtil den får den ønskede konsistens. * Jeg tilføjede 3.
  5. Rør vaniljen i. Færdig.
  6. Kan smøres ud over kagen, eller sprøjtes på. Pynt med hasselnødder.

tirsdag den 27. august 2013

Økologisk uge!



I denne uge, uge 35, er der ØKOLOGISK uge i det ganske danske land.
Et helt fantastisk tiltag, som jeg håber at så mange som muligt vil tage til sig og fremover tænke på Økologi.

Økologi betyder meget for mig, som du kan læse mere om her. Og det burde også betyde noget for dig :-)
Der er så mange gode grunde til at vælge økologi, bla. bedre dyrevelfærd, naturlig og rene varer, - som IKKE er dårlige for naturen, bedre smag og ingen gift eller tilsætningsstoffer. Du kan læse mere om gode grunde til at vælge Økologi lige her.

Stort set alle de ingredienser jeg bruger er økologiske; kød og fisk køber jeg hos min lokale slagter, her er det friland eller økologisk, fisk ved fiskehandleren eller på markedet. Jeg har groet nogle af mine egne grøntsager i år og køber ellers så vidt muligt, økologiske og gerne også danske i Netto.
Netto har et fantastisk udvalg i økologiske varer.. Jeg køber også flere tørvarer ind når jeg er i London, i Flensborg eller går ind i Ren kost på Jægergårdsgade.

Og ja, noget kan være en smule dyrere, Men, ikke meget. Jeg køber tit tørvarer ind på tilbud og så spiser vi ikke kød hver dag, og det er bestemt ikke noget vi lider af. Så det er bare med at komme igang! :-)


Jeg er så heldig at bo lige ved siden af Jægergårdsgade i Aarhus, hvor Øko-ugen bliver fejret. Der er pyntet så fint op, med kasser med græs, blomster osv. Programmet om hvad der sker kan du finde her.

Og i weekenden er der så mulighed for at tage vennerne, børnene, kæresten eller naboen under armen og tage på et økologisk gårdbesøg rundt i landet til året Høstmarked. Der er MASSER af gårde at besøge, selv i Aarhus omegn er der over 5.
Jeg har hørt godt om Refshøjgaard i Hinnerup og tager derud sammen med min familie fra London som er på besøg. Måske vi besøger endnu en gård til Høstmarkedet? :-) Du kan se hvilke gårde I kan besøge lige her.


Læs mere om den Den Økologiske Uge. Der finder du også lækre og spændende opskrifter, program og meget mere.

Du kan også lave disse økologiske Pandekager A'la peach Melba.

Rigtig god fornøjelse.. Jeg ønsker dig en fantastisk ØKOLOGISK uge. 

mandag den 19. august 2013

Tærte med røget Laks & Dild

Denne lækre tærte lavede jeg i år til Midsommar afton.. Det svenske modstykke til Sankt Hans.

Tærten blev super lækker, fyldt med masser af smag og let at lave. Nem hverdagsmad, og resten kan komme i madpakken :-)


Tærte med røget Laks & Dild
(1 tærte)

Ingredienser:
1 portion tærtedej (jeg købte min færdig)
150-200 gr. røget laks
1 stor håndfuld dild
4 store øko æg
2,5 dl. minimælk
1 dl. cremefraiche
0,5 dl. revet parmesan
1/2 tsk. groft salt
friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Beklæd en tærteform med dejen, prik med en gaffel, forbag i forvarmet ovn, på 200°C i ca. 10 minutter.
  2. Skær laksen i små strimler, hak dild'en fint.
  3. Rør æg, mælk, cremefraice og salt sammen, kværn lidt peber over.
  4. Fordel laksen over tærtebunden, drys med halvdelen af dild'en.
  5. Hæld ægge blandingen over, drys med det sidste dild og osten.
  6. Bag i ovnen i ca. 30 minutter, indtil den er brun og fast.

Smager ligeså godt kold, som varm. Server gerne med lidt cremefraiche, rørt op med dild og citron.




Glutenfri Pandekager a'la Peach Melba

Jeg er, som tidligere nævnt, Morgenmads menneske, med stort M :-) Og pandekager bliver jeg aldrig træt af, så derfor kommer de i forskellige versioner, med proteinpulverlavet af havregryn, eller af banan.

I dag kommer min all time favourite pandekage, som er glutenfri. Toppingen kan jo varieres i al uendelighed, men i dag blev det til en gang Peach Melba. 


Glutenfri Pandekager a'la Peach Melba
(ca. 5 små pandekager)

Ingredienser:
50 gr. øko boghvedemel
50 gr. øko brun rismel
1/2 tsk. natron
1 stort øko æg
1 dl. øko minimælk
evt. 1 tsk. øko vaniljepulver
lidt kokosolie til stegning

Peach Melba topping:

1 meget moden øko fersken/nektarin
20 friske eller frosne øko hindbær
øko agavesirup/honning efter smag


Fremgangsmåde:

Peach Melba:
  1. Skær din fersken/nektarin i små firkanter og hæld det i en lille gryde.
  2. Tilføj 1 spsk. vand og lad det koge ved smag varme indtil frugten "flyder ud". Stil til side
  3. Hvis du bruger friske bær: Mos de 15 med en gaffel i en skål, smag evt. til med lidt sirup/honning.
  4. Hvis du bruger frosne bær: Kog dem op i 1 minut, smag til med sirup/honning. Stil til side.


Pandekager:
  1. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
  2. Rør de tørre ingredienser sammen med æg og mælk.
  3. Smelt 1 tsk. kokosolie i en pande og steg små pandekager ved middel varme. Steg nogle minutter på hver side, til de bliver brune.

Server pandekagerne med hindbærmos, ferskengrød og pynt evt. med friske hindbær og lidt mynte.

fredag den 16. august 2013

Sommer Jordbær Shake

Mit absolutte favorit Take-away sted her i Aarhus er Glad, kan slet ikke få nok af deres salater.
For nogle uger siden så jeg at de havde fået en Sommer smoothie, som dog kostede 45 kr., hvilket jeg syntes er ret meget, så selvfølgelig skulle jeg forsøge at lave en lignende udgave :-)

Og den endte ud med at blive intet mindre end fantastisk! En rigtig sommer-vinder.

Jeg holder fast i sommeren. I så lang tid som muligt.. Og så hjælper denne shake mig godt på vej.


Sommer Shake med Jordbær
(Ca. 0,5 liter)

Ingredienser:
110 gr. friske eller frosne jordbær
15 mandler
1-2 dadler (alt efter hvor sød den skal være, kan undlades hvis du bruger en meget moden banan)
2 dl. øko minimælk (el. mandel el. lign)
1 medium banan (frisk eller frossen)
saften fra 1 lime

Fremgangsmåde:

Enten skal jordbær eller banan være frossen, eller begge dele, så shaken er dejlig kold.

Blend alting i en kraftig blender i nogle minutter, hæld i glas og server. 








torsdag den 15. august 2013

Paleo Chokolade Kage

For lang tid siden faldt jeg over denne opskrift på nettet, og vidste at jeg bare måtte få den bagt!

Det skete så for et par uger siden.. Og hold fast hvor er den lækker. Super let og luftig, med den lækreste chokolade smag. Og så er den oveni købet uden sukker og glutenfri. Perfektion!

Faktisk har jeg også en stor nyhed som jeg vil dele, jeg er blevet optaget på Ernæring & Sundhed's uddannelsen i Haderslev... Jubiii!
Jeg har drømt om at komme ind siden sidste år, så er ovenud lykkelig.


Paleo Chokolade kage
(Opskrift fra paleospirit)
(20*15 form)

Ingredienser:
10 udstenede, bløde dadler
1 meget moden mellemstor banan
3 øko æg
105 gr. kokosolie
125 ml. stærk brygget kaffe
2 tsk. vaniljeekstrakt eller pulver
30 gr. kokosmel (hvis det er meget groft, kør det igennem en food processor eller blender)
30 gr. boghvedemel** undlades hvis den skal være 100% paleo og brug 60 gr. kokosmel i stedet
60 gr. usødet kakao, f.eks. Valrhona
1 tsk. natron
1/2 tsk. salt


Fremgangsmåde:
  1. Tænd ovnen på 175 °C ikke varmluft.
  2. Purér dadlerne i en foodprocessor, tilføj bananen og kør/puls indtil de er blandet godt sammen.
  3. Hæld blandingen i en skål fra en standmixer eller brug en håndmixer, pisk æg, olie og kaffe (og vaniljeekstrakt hvis du bruger det) i blandingen.
  4. Bland kokosmel, boghvedemel, kakao, natron og salt (og vaniljepulver hvis du bruger det) sammen i en anden skål, sørg for at det er blandet grundigt.
  5. Hæld de tørre ingredienser i de våde, lidt ad gangen, pisk ved lav hastighed, indtil at dejen er blandet sammen.
  6. Beklæd en 20*15 eller lignende form med bagepapir og hæld dejen deri, jævn dejen ud.
  7. Bag i ca. 30-35 minutter, tjek efter med en tandstik eller grillpind.
  8. Lad afkøle inden servering.







tirsdag den 13. august 2013

Moules Mariniéres

Der har været Sommer-stille herinde på det sidste. Jeg har forsøgt at nyde hvert ledigt minut udenfor når vejret har været godt. Besøg rundt i landet ved familien og en uges afslapnings ferie på Mallorca, har bestemt også været en af tidsrøverne :-)

Men nu er ferien ved at være slut, desværre er sommeren også ved at fortrække sig. Meen, der er stadig masser af lækre sommer-retter som kan forlænge sommeren.

Vi (kæresten & mig) fik denne skønne ret en sen aften i Sommerhus for nogle uger siden, det er nok en af mine favorit retter..

I dag kommer min udgave af Moules mariniéres, med inspiration fra Brødrende Price.



Moules Mariniéres
(2 personer)

Ingredienser:

2 kg. blåmuslinger
2 små skalotteløg
2 mellem økologiske gulerødder
en håndfuld persille
1/4 flaske hvidvin (jeg brugte en helt fantastisk tysk Grau burgunder, og nød resten til maden)
ca. 1,5 dl. 38% fløde
olivenolie
salt & peber
godt brød (evt. ciabatta)


Fremgangsmåde:

Skyl og rens dine blåmuslinger grundigt. (Vi købte dem vakuum-pakket, som var renset, MEN rensede og skyllede og tjekkede dem alligevel)
Det er vigtigt at sikre at muslingerne er friske, dvs. hvis de er åbne, så skal de bankes lidt mod køkkenbordet og gerne have lukket sig efter nogle minutter, bank dem evt. igen og hvis de ikke er lukket så skal de smides ud. Hvis de efter kogning stadig er lukkede, skal de også smides ud.


  1. Snit løgene fint, skræl dine gulerødder og skær dem i små tern. Klip eller hak persillen fint.
  2. Varm lidt olie op i en stor gryde (der skal være plads til alle muslinger, plus plads til at de kan rystes rundt). Sauter nu løg, grulerødder og persille i et par minutter, - det må ikke få farve. 
  3. Hæld 1/4 flaske hvidvin i, lad det koge op og hæld så muslingerne i, kværn peber og lidt salt over. 
  4. De skal koge i ca. 5-8 minutter og gryden skal rystes et par gange så muslingerne alle får noget varme. 
  5. Efter ca. 4-5 minutter hældes 1,5 dl. fløde til. Kog et par minutter mere, til muslingerne har åbnet sig.
  6. Smag suppen til med salt og peber. 

*Mindre madspild Tip: Hvis der er mere suppe tilovers, så frys det ned som lækker fond/base til en fiskesuppe.

Server med lækkert brød og hvidvin & nyd det med en du holder af.