onsdag den 16. oktober 2013

Halloween Kage

Vi er allerede i Oktober.. Hold op hvor tiden bare flyver afsted. Efterårsferien står for døren og det kolde vejr har for alvor gjort sig indtog i Danmark. Halloween nærmer sig også, det er i år torsdag d. 31 Oktober.

Og hermed et bud på en flot og stor Halloween kage. Den består af lækre chokoladebunde, nutellacreme og smurt op med smørcreme. Den er pyntet med spøgelses-skumfiduser og forskellige fondant figurer. Her er det kun fantasien der sætter grænser :-)

Denne er kage bliver stor og der er nok til 16 personer. Så du kan selvfølgelig vælge at lave halvdelen, så du får en mindre kage.

* Jeg beklager billed kvaliteten, men de er desværre taget med mobil kamera i mørke. :-)

Halloween kage

Halloween Kage

Du skal bruge:

  1. 1 portion Devils Food cake (4 bunde)
  2. 1 portion nutella creme
  3. 1 portion smørcreme
  4. Fondant + fondant farve. Du kan lave forskellige figurer, f.eks. et græskar, en gravsten, et heksehovede med hat, osv. Farverne orange og sort passer godt til temaet.
  5. Spøgelses-Fiduser
Halloween kage
Devils Food Cake (mørk chokolade kage)
(fra Martha Stewart)
til 16 personer

Ingredienser:
1 kg. usaltet blødt smør
260 gr. kakao pulver
540 ml. varmt vand
540 ml. creme fraiche
1 kg. hvedemel
3 tsk. natron
1,5 tsk. salt
1350 gr. sukker
12 æg
3 tsk. vanilje ekstrakt

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 150 C. varmluft

  1. Smør og beklæd 2 stk. 23 cm. og 2 stk. 28 cm. sprinforme med bagepapir, smør igen og drys med kakaopulver. Stil til side.
  2. Rør kakao sammen med det varme vand (som har været oppe at koge) indtil det er en ensartet masse, pisk creme fraiche i. Lad det køle af.
  3. Rør mel sammen med bagepulver, natron og salt.
  4. I en skål, (standmixer brug paddel) pisk smør og sukker hvidt og luftigt på medium hastighed, ca. 4-5 min. Tilføj æg, en af gangen, medens du pisker. Skrab eventuelt siderne ned. Tilføj vanilje.
  5. Pisk på lav hastighed, tilføj først halvdelen af melet, så kakao-blandingen og afsluttende melet. Pisk indtil det er blandet godt sammen.
  6. Fordel dejen, ligeligt imellem de 3 forme. Du kan bruge håndklæde-metoden for at sikre at kagerne er lige efter bagning. *
  7.  Bag i ovnene i 45-50 minutter, indtil en tandstik el. lign. kommer ren ud. Er kagen ikke lige, læs længere nede.**
  8. Lad kagerne køle af på en rist i springformen, efter 15 minutter, kan du tage kagerne ud af formen og lade dem køle af på risten med toppen nedad. Brug altid en tallerken el. lign. hvis du skal vende kagerne, så de ikke knækker. 


* Håndklæde-metode. Klip et håndklæde i ca. 10 cm. bredde på den lange led. Så du ender ud med lange stykker håndklæde. Gør stykket vådt og vikl det rundt om din springform inden bagning.
Se billedet nedenfor.

**Hvis kagen, på trods af dette, ikke er i niveau efter bagning, kan man "trykke" den flad når den er varm og lige kommet ud af ovnen. Brug et rent viskestykke og pres ligeså blødt ned på kagen, der hvor den er ujævn, så den bliver jævn.




Frosting 
(med inspiration fra bakingdom)

Ingredienser:
225 gr. usaltet smør 
500 gr flormelis
1/4 salt (tilsæt ikke hvis du bruger saltet smør)
2-4 spsk fløde/mælk
2 tsk vanilje ekstrakt
Gele- eller frugtfarve, jeg brugte Wiltons gelefarve "Kelly Green"

Fremgangsmåde: 



  1. I en stor skål, pisk smøret ved høj hastighed, i ca. 1 minut. 
  2. Tilsæt flormelis og (salt) og pisk ved mellem hastighed til det er kombineret. 
  3. Tilføj 1 spsk fløde og pisk på høj hastighed i 3 - 4 minutter indtil frostingen er let og luftig. 
  4. Hvis du synes at frostingen er for tyk så tilføj 1/2 spsk fløde af gangen indtil den rette konsistens. Jeg brugte 3 spsk, og kunne godt have tilføjet 1 til.
  5. Tag 1/4 af frostingen fra til Nutellacremen.
  6. Rør nu vanilje i og efterfølgende den ønskede farve i, start med lidt farve og rør mere i, indtil du får den ønskede farve.


Nutellacreme

Ingredienser:
1/4 portion af ovenstående smørcreme
3 spsk. nutella

Fremgangsmåde:
  1. Pisk smørcremen sammen med Nutella. 


Så skal kagen samles

  1. Læg bundende sammen med et lag nutella creme imellem hver. Hvis bundende er blevet lidt skæve, så skær dem til, så de bliver lige. Gem det afskårne kage.
  2. Smør herefter kagen op med din smørcreme.
  3. Pynt nu med fondant pynt, skumfidus-spøgelser og evt. fordel krummerne af kagen (hvis du har skåret noget af) rundt om kagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar