tirsdag den 22. oktober 2013

Pumpkin Spice & Protein Muffins (PALEO)

I forgårs kom opskriften på græskar puré. Den puré brugte jeg i disse super lækre muffins. De kan spises med kokos frosting eller alene. Lækre er de uanset.

Jeg er også igang med LCHF kuren. 2. dagen, og det går udemærket. Jeg savner min frugt, det er der ingen tvivl om, men ellers er den meget nem at følge.
 De kommende dage vil jeg poste lidt mere informativt omkring kuren, dens oprindelse, hvad og hvordan. LCHF står for Low Carb High Fat, hvilket betyder, at min kur består af et minimalt indtag af kulhydrat og højt indhold af fedt.



Pumpkin Spice & Protein Muffins (PALEO)
(12 personer)

Ingredienser:
15 bløde dadler
300 g hokaido græskarpuré
3 medium æg
50 g kokosolie
25 g hampprotein pulver fra Pulsin. raw, vegansk og koldpresset. (lignende fås her)
50 g boghvedemel eller nødde/kokosmel for paleo version
1 tsk natron
0,5 tsk salt
1 spsk. kanel, stødt
0,5 tsk vaniljepulver, øko, Urtekram
0,5 g ingefær, stødt
0,5 tsk stødt muskatnød
knsp. stødt allehånde
knsp. stødt nellike


Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 °C

  1. Klargør en muffinsform med papirforme.
  2. Blend eller hak dadlerne. Rør dem sammen med æg og græskar puré.
  3. Bland de tørre ingredienser sammen. 
  4. Smelt kokosolien og rør den i de tørre ingredienser skiftevis med daddel blandingen.
  5. Rør dejen godt sammen. Dejen er til den faste side.
  6. Fordel dejen i muffinformene, ca. 1,5 spsk. i hver, fyld op til kanten.
  7. Bag i 35 minutter. Lad den køle af på en rist.

Næringsindhold

Pr. 100 gPr. person (58 g)I alt
Energi191 kcal112 kcal1343 kcal
Protein5,9 g3,5 g42 g
Kulhydrat19 g11 g131 g
Fedt11 g6,3 g75 g






Du kan lave en frosting af kokosmælk. Passer perfekt til de krydrede muffins.


Vegansk "piskefløde"
(til 5 cupcakes)

Ingredienser:
1 dåse iskold fuldfed kokosmælk (skal have stået i køleskab, natten over, stående omvendt)
1 tsk. kanel.

Fremgangsmåde:

Det er helt essentielt at du bruger fuldfed og kølet kokosmælk, for at metoden vil lykkedes!
  1. Tag dåsen ud af køleskabet, vend den om (så den nu står almindeligt).
  2. Åben nu dåsen. (Grunden til dette er at du kun skal bruge den hårde kokosmælk og ikke væsken)
  3. Hæld væsken i en beholder, brug den i en wokret, suppe eller frys den ned til senere brug.
  4. Skrab nu den faste kokosfløde ud af dåsen og over i en skål.
  5. Pisk nu fløden, indtil du får en let flødeskum.
  6. Vend kanel i skummet.
  7. Smør eller sprøjt den på dine muffins som frosting.
  8. Kan holde sig 1-1,5 uges tid i køleskabet, i en lufttæt beholder. Pisk den op igen når du tager den ud.

Næringsindhold

Pr. 100 gPr. person (26 g)I alt
Energi151 kcal39 kcal195 kcal
Protein1,6 g0,41 g2 g
Kulhydrat3,1 g0,8 g4 g
Fedt16 g4 g20 g




Ingen kommentarer:

Send en kommentar