søndag den 27. juli 2014

Crunchy Mandel Granola

Jeg har tidligere delt opskriften på denne lækre granola, men nu kommer en ny udgave :-)

Stadigvæk super lækker, uden tilsætningsstoffer eller sukker. Der er hverken masser af olie eller sirup/honning.



Crunchy Mandel Granola

Ingredienser:
120 gr. grovvalsede havregryn
120 gr. hel boghvede
50 gr. groft hakkede mandler

2 spsk. mandelsmør (uden tilsat salt, olie eller sukker)
2 spsk. agavesirup
2 spsk. koldpresset rapsolie eller kokosolie
1/2 tsk. vaniljepulver

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 150 C. (ikke varmluft)

  1. Beklæd et ildfast fad på ca. 20x15 cm. med bagepapir.
  2. Vend havregryn sammen med boghvede og de hakkede mandler.
  3. Smelt mandelsmør, sirup og raps/kokosolie over lav varme.
  4. Rør rundt indtil det er godt blandet sammen. Rør vaniljepulver i. Tag af varmen.
  5. Rør blandingen sammen med de tørre ingredienser, sørg for at røre det godt sammen.
  6. Vend blandingen over i det ildfaste fad, tryk den godt sammen. 
  7. Bag i 15-20 minutter. Den skal være gylden. 
  8. Lad granola'en afkøle helt i formen, inden du brækker den i mindre stykker. Opbevar i en lufttæt beholder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar